RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Teknologi Special: Vi skal glæde os over hvor langt fremme vi er i Danmark

Teknologi Special: Vi skal glæde os over hvor langt fremme vi er i Danmark

Podcast: Vi forsøger at give et nuanceret og perspektivrigt billede af arbejdet med den allerede meget omtalte videoteknologi. Udviklingen er gået stærkt, men trods en række bemærkelsesværdige episoder, er der grund til forhåbning, mener udsendelsens gæster. Vi vender en masse teknologiske sten med topdommer Mads Hansen og GOG-træner Nicolej Krickau.

SparKron+pic+under+underrubrik.png

Nogle mener, at snakken om videoteknologi fylder for meget, og at vi skal være bedre til at fokusere på spillet inden for de 40x20. Uanset hvad man måtte mene om de mange nye tiltag i håndboldsporten, særligt de der har til hensigt at hjælpe dommerne med at træffe de rigtige kendelser, så har starten på sæsonen 2019/2020 været fuld af overskrifter på området.

Vi ønsker på Mediano Håndbold at give tid og plads til fordybelse, perspektiv og nuancer omkring vores kære sport. Derfor er det væsentligt, at vi griber fat om udfordringernes rødder, og taler om “elefanten i rummet” - men uden samtidig at tale vores produkt ned.

Vi har sat en topdommer og en toptræner stævne for at vende udviklingen. Mads Hansen og Nicolej Krickau gæster Johan Strange og giver deres syn på teknologien, udfordringerne, plusserne og den videre udvikling.

Du kan høre udsendelsen lige her:

I udsendelsen kan du bl.a. høre om:

  • Et bud på hvorfor de nye teknologier har fået så svær en start

  • Hvorfor både Mads Hansen og Nicolej Krickau at man bør være optimist mht. teknologiens fremtid - hvis vi accepterer at give det tid

  • Grundene til at man internationalt kigger mod udviklingen i Danmark

  • Nogle ord om selve regelsættet, der måske er for komplicerede i første omgang og kunne trænge til en forsimpling

  • Om “VAR-dommere” kan komme i spil i håndbold

  • Andre mulige tiltag der kan optimere dommernes betingelser

  • Et par kommentarer til at vi alle sammen kan blive dygtigere til at tale produktet op

  • Og meget mere


Vi har naturligvis også lavet en masse udsendelser om selve spillet. Der er fuld gang i både herre- og kvindeligaen. Hør eller genhør vores analyser af de første runder her:


Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalvis finder dine podcasts.

Mediano Håndbold har eksisteret i 18 måneder, og det har været med Sparekassen Kronjylland som hovedpartner hele vejen. Det er vi enormt stolte af og endnu mere, fordi Sparekassen Kronjylland også er med på rejsen i hele 2019 og dermed er årsagen til, at vi uge efter uge kan levere gratis håndboldindhold til jer lyttere.

Så stort tak til Sparekassen Kronjylland, men også en kæmpestor tak til alle jer, der lytter med!

Foto: Lars Rønbøg, FrontZone Sport via Getty Images

SparKron bottom.png
HTH Ligaen Magasin 2: Pokaldramaer på stribe

HTH Ligaen Magasin 2: Pokaldramaer på stribe

HTH Ligaen Magasin 1: Esbjerg-toget buldrer derudaf

HTH Ligaen Magasin 1: Esbjerg-toget buldrer derudaf